Du er her. VVJ > Om foreningen

Historie for Veflinge - Vigerslev Jagtforening

Veflinge - Vigerslev Jagtforening blev etableret pr. 01 januar 2003 ved en fusion af Veflinge Sogn Jagtforening og Vigerslev Sogns Jagtforening, hvor den stiftende generalforsamling til den nye jagtforening blev afholdt torsdag den  24. oktober 2002 kl. 19.00 i Morud.

På den stiftende generalforsamling var der fremmødt 56 medlemmer, hvoraf de 50 var stemmeberettigede, og kredsformanden Allan Hansen var dirigent. De to gamle bestyrelser havde foreslået at den nye fortsættende forening blev navngivet: Veflinge - Langesøegnens jagtforeningen, men dette faldt ikke i god jord hos de fremmødte medlemmer, og efter en længere debat så endte vi med flg. forslag til afstemning (hvor der var 4 blanke stemmer):
1.      Veflinge – Langesøegnens Jagtforening som fik 18 stemmer
2.      Veflinge – Vigerslev Jagtforening som fik 28 stemmer
Den øvrige del af den stiftende generalforsamling forløb planmæssigt, hvor de nye vedtægter blev gennemgået og godkendt uden kommentarer. Alle bestyrelsesmedlemmer i de gamle foreninger fortsatte som bestyrelse i den nye forening indtil den første ordinære generalforsamling i april 2003. Den nye forening dækkede over 192 DJ medlemmer pr. 01.01.2003.

(Veflinge Sogns Jagtforening blev etableret i 1926.)

(Vigerslev Sogns Jagtforening blev etableret i 1928.)